Vi har i mange år haft et lille hus på landet. Det ligger helt ud til vandet og er med bindingsværk, så det er meget idyllisk. Man har, i alle de år vi har haft det, kun måttet bo der om sommeren, så vi har kun boet i det i sommerhalvåret og så bare kigget til det et par gange om måneden i vinterhalvåret.

Det er en meget stor have til, som vi hjælpes ad, det vil sige min mand og jeg, med at passe. Desuden elsker min mand at male, nogle somre har huset været gult og andre år lyserødt eller hvidt mellem det mørke bindingsværk.

Vi har nu fået besked om, at man kan bo der hele året. Der er kloakeret og indlagt el. Så helt bestemt, vi flytter på et tidspunkt, forhåbentlig snart.

Men der skal selvfølgelig gøres en del ved huset, inden vi skal bo der hele året. Der skal blandt andet lægges nyt tag, i øjeblikket er der stråtag, og der skal isoleres bedre, det er bare nogle af tingene, der skal gøres.

Vi skal have indlagt et fyr, så vi kan bruge fyringsolie. Min mand er allerede ved at checke fyrings oliepriser, og finde ud af hvilken farve vi helst vil have på huset, når vi skal være der hele året.

Der skal anlægges en lille bro i vandet, så vi kan bade fra den, og vi skal måske også have en lille robåd liggende der, så skal vi have købt redningsveste.

Vi har rigtig mange planer, men vi skal nok får dem ført ud i livet.

Vi har fældet en del træer i haven. Min mand vil snakke med håndværkere, så det kan sikkert bruges til at bygge en stor veranda. Hvis den bliver overdækket og helt lukket, skal vi også kunne opvarme den om vinteren, så vi kan sidde på verandaen en vinterdag.

Om sommeren kan den jo også bruges, hvis det blæser eller er køligt,  og en masse planter kan helt sikkert trives godt der. Det bliver en rigtig hyggelig udestue, hvor vi også kan spise vores måltider, og så behøver vi ikke at bruge plads i stuen til spisbeordet. Der er i forvejen lidt for mange møbler, og køkkenet er for lille til spisekøkken, ellers fungerer det fint.

Vores hund elsker at komme på landet, hvor den får lov at løbe frit, så det bliver jo også herligt for ham. Han kender alle naboer, hvor han ofte får godbidder, når han løber rundt og hilser på.

Vi har snakket med vores sommernaboer, og der er nogle der, ligesom os, vil flytte hertil. For det meste er det os pensionister, der tænker i de baner. Nogle af de yngre vil ikke bo her om vinteren på grund af deres arbejde, og andre vil ikke på grund af de mange forandringer, det egentlig kræver, hvis man skal holde varmen og måske kunne tage et bad.

Men vi bliver da nogle stykker, så vi også vinteraftner kan få os et slag kort og en kop kaffe sammen.

Da min kone og jeg flytter ind i vores rækkehus er det farvel til en lille 2-værelses lejlighed, hvor badeværelset var så lille, at man skulle gå uden for, hvis man ville skifte mening.

Nu havde vi masser af plads: 4 værelser, to badeværelser, bryggers, køkken, skur og en lille have. Det var så meget bedre på så mange fronter.

Efter nogle år blev vi dog så trætte af den kæmpe elregning, at vi begyndte at undersøge andre muligheder. Efter at have undersøgt, hvad der kunne lade sig gøre, var det oplagte valg: gas.

At der så var tilskud til at få installeret det, var bare endnu bedre. Så vi fandt en VVS’er, som gav os et godt tilbud.

Så var det ellers bare med at komme i gang. Det var om sommeren, så vi havde ikke så meget brug for de glubske el-radiatorer. Håndværkerne gik i gang med at flå de gamle radiatorer ned, at bore rør og andet godt. 

Det gik ikke helt så nemt, som de havde troet. Dem, som havde bygget vores hus, havde tilsyneladende haft gang i noget, som egentlig var beregnet til en bunker eller lignende. I hver fald så var det så hårdt at komme igennem, at de til sidst måtte indkalde ekstra personale for at blive færdige på den uge, som det var planlagt.

Da håndværkerne var færdige, skulle der så lige ryddes op. Det tommetykke støv skulle fjernes, så vores hjem igen kunne blive omdannet til et hjem – i stedet for at ligne en byggeplads.

En dejligere varme med gas

Nu var vi mere end almindeligt spændte på, om vi kunne mærke forandringen. Ville det give en bedre varme, at vi have kylet strålevarmen på porten? Det varede ikke længe før at vi kunne svare klart og entydigt på det spørgsmål. Det var et rungende JA. Nu var rummene varme over det hele. Det var ikke kun en til to meter fra radiatoren, at der var varmt.

Nu var det jo stadig sommer, så forskellen var ikke så stor. Det var først om efteråret, at vi for alvor kunne mærke den helt store forskel. Vores værelser var dejlig gennemvarme.

Så det havde været en rigtig god beslutning. Indeklimaet var blevet meget bedre. Også rent økonomisk var det en rigtig god beslutning. Vi kunne nu holde om med at sponsere driften af et helt el-værk, idet vores forbrug af elektricitet faldt drastisk.

Nogle år senere, da vi skulle sælge vores dejlige rækkehus, fandt vi ud af, at det også gav en bedre salgspris, når der var gas end når der var el som opvarmningskilde. Det var åbenbart ikke kun os, som ikke var så begejstrede for el-radiatorer.

Her i vores nye lejlighed har vi også gas. Jeg kan ikke forestille mig, at vi går tilbage til el eller oliefyr. Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, men de erfaringer vi har gjort med gas, gør, at det nok i den grad må betegnes som vores foretrukne måde at opvarme vores bolig på.

I 1982 gjorde Per Enevoldsen og Winnie Enevoldsen, det som mange danskere går og drømmer om til daglig, nemlig at stifte et aps. I og med, at de indgik i stiftelse af aps, formåede de at starte egen virksomhed. Aps-stiftelse er noget, som mange danskere tror, er indviklet men det er faktisk meget ligetil. Noget som alle kan gå i gang med, hvis man har lyst til at udfordre sig selv om omverdenen på finansmarkedet. Det handler om, at være i stand til, at dedikere sig til projektet og derfra have et klart mål, som man vil realisere. Derfra er det bare om, at komme i gang og håbe på det bedste. I dag har deres virksomhed en meget bred målgruppe, da de har så stort et sortiment i forskellige prisklasser, men den primære målgruppe er kvinder i alderen 20-50 år. Den sekundære målgruppe er dem som køber Pandoras produkter til en anden kvinde, her snakker vi højest sandsynligt mænd eller kvinder, som køber det i fødselsdags gave, jule gave i det hele taget bare køber det i gave. Ud af de 9 homogene grupper, ligger de kvinder som passer til Pandoras målgruppe i ”Det moderne fællesorienterede segment”. Da personerne i netop dette segment har en stor social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed for omverdenen og har en stor tolerance og medmenneskelighed. Personerne i dette segment går op i økologi og forurening. De går ind for at man skal hjælpe de ringere stillede lande og integrationen af flygtninge i det danske samfund. Det er folk der mener at for at opnå succes i livet skal man have et personligt drive. I deres fritid går de op i kulturelle ting, så som museums besøg, teater, biografer og kunst udstillinger. Personerne i dette segment er meget hyppige brugere af internettet såvel i deres arbejdsmæssige funktion som hjemme hos dem selv. De bruger nettet til nyheder, job samt underholdnings og kultur-tilbud, hvilken hænger godt sammen med Pandoras måde at markedsføre dem selv på nettet. Kvinderne i dette segment har, eller er i færd med at skabe sig akademisk baggrund, enten humanistisk eller en samfundsvidenskabelig udannelse. Indkomsten for disse kvinder vil være middel eller høj indkomst, da Pandoras produkter er til en rimelig pris, men der er os de enkelte smykker til en lidt højere pris, f.eks. deres guld smykker. Det altså ikke de traditionelle kvinder der vælger dette smykke, men derimod de kvinder som vil have et elegant og unikt smykke, som er moderne men heller ikke det dyreste smykke som f.eks. Guccis smykker eller Louis Vuittons smykker. Men for kvinderne i dette segment, betyder det noget hvad de bruger deres penge på. De vil have et smykke der ser godt ud men på samme tid har en betydning for dem. Det er det Pandora prøver at få ind i købsadfærden hos deres kunder, med at lave et produkt, som deres ”moments”, som er små charms man kan tillægge sin kæde. Og på den måde kan man fortælle sin egen historie eller gemme et minde som har betydning for en.

Jubii – vores lille familie er blevet enige om at vi skal have en hund. Det har været en lang og hård proces – eller, måske skulle jeg sige at overtale min mand til at vi skulle have en hund. 

Forstå mig ret – han elsker dyr og vil selvfølgelig mig og ungerne (vi har 3) det aller aller bedste. Når han alligevel tøver er det fordi han rejser – meget. ca 100 rejsedage om året, så det er ikke så meget han selv kan hjælpe til.

Men nu har han lovet at vi må få en hund, og vi er himmel henrykte. Allerførst skal vi jo nok finde ud af hvilken hund det skal være. Det skal være en rigtig familiehund, sød og dejlig med et tålmodigt temperament. Den skal have en vis størelse, for som min mand siger: en hund på under 30 cm er ikke en hund, men et sammenrullet gulvtæppe. Jeg er helt enig. Jeg er selv heller ikke ligefrem Paris Hilton typen der gider rende rundt med en lille køter som tilbehør. Nej, ingen forvokset rotte til mig tak.

Umiddelbart tænker jeg at noget i stil med en golden retriewer ville være god for os. De er bare skønne og kan sagtens lære alt muligt. Jeg har set i fjernsynet “Det er mig eller hunden” eller hvad de nu hedder hvor galt det går når folk af uvidenhed – eller dovenskab, jeg ved snart ikke hvad der er værst, ikke får opdraget deres hunde ordentligt. Det bliver et helvede som i sidste ende kan være livsfarligt for både dyr og mennesker. Sådan vil vil bestemt ikke ende.

Børnene vil allerhelst have en sød lille hundehvalp. Jeg ved ikke rigtig. Tænker at måske kunne det også være alletiders at få en hund fra et dyre internat. Bare fordi man har haft en hård start på sit hundeliv fortjener man vel også en chance mere, eller hvad? Men i sidste ende kommer det vel an på hvor meget der skal “rettes op” på en voksen hund. Kan man overhovedet det? Jeg ved det ikke, men jeg gider bare ikke have en køter der tigger ved bordet. Det er bare ikke mig.

Nej, det bliver nok en hvalp med store mørke øjne og silkebløde poter – uhhh jeg glæder mig allerede.

Jeg har researchet lidt på nettet for at prøve at finde ud af hvad vi alt sammen skal skaffe til vores lille nye allerbedste ven. Det er er ikke så lidt teknik der følger med sådan en lille skabing. Forsikring, hundetegn, mad- og vandskåle, seng, tæpper, gitter til bilen, transportkasse – ja listen bliver ved og ved.

Det er bestemt ikke en billig fornøjelse at anskaffe sig en hund. Men på den anden side, hvem kan sætte en pris på et venskab. Derfor har vi her i 11. time besluttet at det skal være en racehund med stamtavle. Ikke så meget fordi stamtavlen er vigtig, men mest som garanti for at hunden har fået ordentlig mad fra den var lille.

Hummel har styrket sit navn i de seneste år og er en af de største på markedet. Den førende må siges at være Nike, hvilket de har været i mange år. For at finde ud af hvor stor et brand det virkelig er, må man se på, hvor branchen Hummel befinder sig i vha. Porter’s 5 forces. Hummel’s position på markedet vil blive truet hvis der kommer flere virksomheder, der sælger det samme som dem og vil opnå samme status som dem. At starte en virksomhed på dette marked ville være svært, da det netop er svært at opnå ”respekt” fra slutbrugerne. Man vil derfor ikke blive set med en status magen til Puma, Adidas, Hummel og Nike. Det er her deres brand viser sig at være stærk, når kunderne viser loyalitet til deres produkter. Derfor er det svært for nye virksomheder at komme ind på dette marked i starten, og vil derfor kræve meget tid til at opnå en god status for kunderne. Man opnår en form for beskyttelse når man er etableret på et marked. Der er indtrængningsbarrierer der giver denne beskyttelse, som jeg vil komme ind på nu. Hvis man vil starte en ny virksomhed koster det penge. Hvis man vil ind på det samme marked som Hummel befinder sig på vil det kræve stor kapitalindskydelse til produktion af varer og ikke nok med det, så vil der være et lige så stort kapitalkrav til markedsføring af produkterne. Nike, Adidas og Hummel har allerede sat deres mærke fast i hukommelsen ved forbrugerne, hvilket kan være svært for de nystartede virksomheder, så på det plan har Hummel helt sikkert en fordel. De har allerede etableret sig, som et brand der sælger kvalitets sportstøj, så hvis man skal kunne konkurrere med dem, skal man formendelig ind og tilbyde noget helt andet som for eksempel nice streetwear. Som sagt skal de nystartede virksomheder gøre sig synlige, hvilket kan være svært. F.eks. kan det være svært at finde en professionel idrætsudøver, der vil lade sig sponsere af det nye mærke, hvis personen allerede er betalt af en de etablerede virksomheder. Dertil skal det dog siges, at hvis en virksomhed har været etableret i lang tid kan det medføre omkostningseffektivitet. Virksomhedens erfaring og know how er grundene til denne omkostningsgevinst. Hvis man dertil kigger på truslen fra købere, mener jeg ikke er så stor indenfor denne branche. Hvis en butikskæde ikke oplever stort salg af Hummel produkter, kan det medføre at butikskæden ikke vil købe lige så store partier som de plejer. Hvis Hummel vil fortsætte deres salg til kæden, kan kæden kræve mindre priser for produkterne, da de ikke har stort salg. Et andet problem vil være, at hvis en nystartet virksomhed beslutter sig for at udbyde et substituerende produkt, vil det dermed være en trussel for den etablerede virksomhed, da dette produkt vil have samme målgruppe. Men måske er den største truslen fra leverandøren. Det kan også forekomme at leverandørerne får så stor magt overfor den købende virksomhed, hvilket kan resultere i højere omkostninger. Produktion i Kina er, hvis ikke det billigste sted, så et af de billigste steder i verden at producere. Grunden til det, er den billige arbejdskraft. Hvis efterspørgslen stiger, kan producenterne hæve priserne for produktionen af deres varer og dermed vil deres omkostninger stige.